Fødselsforberedelse for dig/Jer

Fødselsforberedelse for kun dig og din partner – bliv klar til fødslen – også på engelsk

– Og når det passer jer! Få gode redskaber til og viden om fødslen. Ligesom man vil forberede sig før man cykler til Paris, så er det også en god ide at betragte den kommende fødsel som et “projekt”, der kræver god forberedelse.
Vi ved fra utallige undersøgelser at forberedelse giver bedre fødselsoplevelser. Det at man får viden, omkring ens muligheder under fødslen og bliver forberedt både teoretisk og praktisk på forældreskabet gør en forskel.
Fødselsforberedelse i hovedstaden foregår nu kun som moduler i auditorier. Dette giver ikke plads til at stille spørgsmål, når man sidder med 200 andre mennesker man ikke kender. Det kan også være, at I har mere lyst til ikke at deltage i fødselsforberedelse sammen med andre. Mange flersprogede par, ønsker forberedelse på engelsk for den vej at blive indført i det danske sundhedssystem.
Grunden er mange og Jordemodercare tilbyder derfor privat fødselsforberedelse i klinikken, hvor er der plads til alle spørgsmål, og når det passer ind i jeres kalender.

Fødselsforberedelsen giver viden om:

  • Hvad er værd at vide om fødslens start, faser og fødestillinger?
  • Hvad er værd at vide om kejsersnit?
  • Hvad kan man få af smertelindring?
  • Hvad udløser indgreb i fødslen?
  • Hvad er vigtigt at vide om den første kontakt til barnet?
  • Hvad er værd at vide om amning og den første tid efter fødslen?
  • Hvad kan vi forvente os som nybagte forældre?
  • Hvad der iøvrigt har jeres interesse

Hvor og hvordan foregår fødselsforberedelsen?

Fødselsforberedelsen vil blive delt over to gange af 1½ times varighed incl. en pause. Der vil blive serveret lidt forfriskende – vådt og tørt. Fødselsforberedelsen foregår i klinikken – se priser her.

Der ydes tilskud fra Sygeforsikringen ”danmark”, når betingelserne for tilskud er opfyldt. Læs mere om ”danmark”s takster til jordemoder her